GRAFISK TEGNESTUE & TEKST

Videnskabernes selskab (14-10-2011)
Er grundlagt i 1547. De skal bruge et logo til en nyskabelse i selskabet, nemlig Det Unge Akademi. Vi prøver at plukke et element fra VS' logo og tegne et selvstændigt mærke over det. Spændende selskab, spændende opgave.


Aware (04-09-2011)
Aware leverer løsninger til web-tv og skal have designet logo, website og blog. Opgaven er lidt speciel da virksomheden vil etablere sig som en kinesisk virksomhed. Og skal levere web-tvløsninger på det kinesiske marked, som er noget bagefter den standard vi kender her hjemme fra.


Parkinsonforeningen (14-03-2011)
Er i fuld gang med spændende webudvikling for Parkinsonforeningen. I et samarbejde med kommunikationschef Louise Hjerting Nielsen og webudvikler Gert Birnbacher skal foreningens web gøres mere dynamisk og kommunikationen skal skærpes. Idag skal Gert og jeg præsentere vores oplæg til webbens forside. Selv er vi meget tilfredse – så håber vi at Louise også vil tage godt imod det.

 

Zimbabwe (31-08-2010)
30 dage har jeg og familien kørt Zimbabwe tynd i en gammel 35 år gammel Datsun. Det har været en kæmpe oplevelse. Og meget mere sikkert end vi havde forestillet os. Zimbabwes præsident Mugabe har igennem ti år forstået at køre landet i sænk. Han har smidt de fleste hvide plantageejere ud. Det betyder at Zimbabwe fra at være Afrikas største producent af vegetabilske fødevarer nu må importere samme. Så vi var spændt på om vi ville møde fjendtlighed overfor hvide. Men det var der gudskelov ikke noget af. Fantastisk smukt land – grønt og frodigt. Og ikke en eneste turist møder man. Kun ved Victoriafaldene er der en turistindustri, som tjener penge. Kna anbefales. Nu er jeg hjemme igen - så arbejde kom, kom.


Evaluering af udviklingsbistand (06-04-2010)
Spændt venter jeg på tilbagemelding fra Udenrigsministeriet om mit oplæg til ny designlinje til en serie af publikationer. Evalueringsafdelingen beskæftiger sig med noget af det vigtigste inden for udviklingsstøtte, nemlig at undersøger om udviklingsstøtten skaber udvikling.

 

Læs det nye, flotte og spændende nummer af Udvikling (26-03-2010)
Hvis du interesserer dig for hvad nogle af dine skattekroner går til, så skulle du abonnere på Udvikling – nyheder og debat om udviklingssamarbejde. Det er GRATIS og avisen udkommer otte gange om året. Du kan se mere på udvikling.dk. Redaktør: Stefan Katic,  designer: Ivar Nørregaard-Jensen.


Kaiser sport – specialbutik for løbere (15-02-2010)
Kaiser Sport har revolutioneret hele servicekonceptet omkring motionsløbere. Thomas Kaiser var den første herhjemme, som samlede det hele under et tag: løbesko og løbeudstyr, behandling og forebyggelse af løbeskader og eget fodindlægsværksted. Mens andre er fulgt i hans fodspor har han udbygget sin førerposition. Sidst har han udbygget butikken, så han nu har otte videoanalysestationer hvor løbere kan få analyseret deres løbestil sammen med med en uddannet servicemedarbejder. Nu skal hjemmmesiden så også renoveres, det hele skal jo følges ad. Vores højeste prioritet med den nye hjemmeside bliver at brande Kaisersport som den specialbutik der stadig er et par lange løbeskridt foran de andre.

 

Tak til DR Multimedie for et godt samarbejde gennem mange år (13-01-2010)
Gennem 13 år (sigh 13 ÅR!!! – scary) har jeg tilrettelagt bøger DR's forlag sammen med redaktørerne Sven Bjerkhof (nu Statens Museum for Kunst) og Knud Øllgaard (nu i limbo). Nu har DR valgt at sælge forlaget fra og Lindhard & Ringhof har taget over. Jeg tager en pause fra bøgerne og måske  begynder jeg at rende L&R på dørene en dag når jeg bliver sulten efter bøger igen.


Ahhh, et nyt år er godt igang (09-01-2010)
Herrmann & Fischer og jeg har indledt et spændende samarbejde med Bayer CropScience. Vi klarer al udvikling, design, publicering, logistik og tryk i Danmark af deres udsendelser. Anders Fischer har allerede i nogle år sørget for god service på logistik og trykområdet og jeg er nu kommet til som designansvarlig.


Håndbog for mænd med sure koner (07-10-2009)
For DR har jeg netop layoutet Mads Christensens nye bog: Håndbog for mænd med sure koner. Bogen er frisk og ikke uden humor. Umiddelbart skulle man tro af titlen at bogen er ude efter kvinderne, men det er faktisk mænderne som får læst og påskrevet af Mads. Læs den før din kone!


Galleri Susanne Ottesen (30-09-2009)
Jeg har været rigtig glad for at have Galleri Kim Bendixen blandt mine kunder. Nu har han midlertidigt lukket, så jeg kigger mig om efter et andet galleri som har brug for et samarbejde med en grafisk tegnestue.
Derfor besøgte jeg Susanne Ottesen og hendes assistent Sophus. Jeg kom anstigende med et webdesign jeg havde fremstillet uopfordret efter en kort samtale med Susanne på Københavns kunstmesse.
Jeg plejer at have en intuitiv tæft for hvad folk kan lide, men ikke denne gang. Anmeldelsen fra galleriet lød at siten var for designagtig. Nu regner jeg med at jeg får en chance mere om en måneds tid.


Kold canvas (29-09-2009)
Og Jensen her indledt et samarbejde med Charlotte Tine Hansen, fra Marketingsupport. Charlotte skal fra 29. September og tre uger frem booke møder for Og Jensen. Så håber jeg at blive introduceret til nogle virksomheder der er lige så spændende som dem jeg allerede arbejder for. Hvis du kære læser skulle kende en virksomhed der kunne have brug for mine ydelser, så må du meget gerne give et tip og jeg kviterer med en god flaske rødvin eller to.


Strategisk samarbejde (26-09-2009)
Og Jensen har indledt et strategisk samarbejde med supertrykkeriet Herrmann og Fischer. Et samarbejde jeg forventer mig meget af. Sammen med Herrmann og Fischer vil jeg levere høj service og kvalitetstryksager til offentlige virksomheder. Mine offentlige kunder tæller lige nu Udenrigsministeriet og Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Mit mål er at kunne levere til to offentlige virksomheder mere inden årets udgang. Jeg har arbejdet for det offentlige siden 1995 og er derfor godt inde i de formelle og uformelle regler som kendetegner offentlige virksomheders kommunikation.